Helt fra oldtiden har man kendt til en række farvestoffer som kubbe hentes direkte i jorden og som kunne knuses til et fint pulver og blandes med bindemiddel til en maling. traditionelt var farveskalaen begrænset til jord farverne, men nyere fremstillingsmetoder i 1700- og 1800-tallet gjorde efterhånden farvespekret større.
Pigmenter kan indgå som et aktivt kemisk komponent eller være inaktivt. Eksempelvis er blyhvidt, zinkhvidt og blymønje aktive hvorimod eksempelvis titanoxid, umbra, okker og brændt okker er inaktive.
Ved at sammensætte malingen af aktive og inaktive pigmenter kan man opnå en mere holdbar maling end ved at anvende et pigment alene
Trætjæren er et overfladebehandlingsmiddel med indbyggede bekæmpelsesmidler fra træet selv.
Trætjæren består af fyrretræets egne terpentin, olie og harpiksstoffer, der er udvundet af kerneveddet ved hjælp af varme. Derved får ikke-kerneved og svækket kerneved tilført træets egne naturlige modstandsstoffer.
Farven er lysebrun og laserende, noget er dog mørkere som følge at trækulsrester fra mileafbrændingen. Efter mange års lag bliver træet smukt mørkebrunt, aldrig sort.
Trætjærefarver kan blandes ved iblanding af pigmenter og kan farves rødt, sort, gult, brunt eller grønt.
Limfarve er en gammel type maling, der er fremstillet af en lim/bindemiddel og farvepigment.
Limfarvens mest attraktive egenskab er dens helmatte overflade med en meget smuk lysreflektion, som skyldes at pigmenterne ligger utildækkede helt fremme i overfladen af malingslaget. Især hvid, eller kraftige farver, røde, grønne eller blå, vil komme til at fremstå fløjlsagtige.
Limfarver smitter ikke af ved en almindelig tør berøring, men de er hverken slidstærke eller vaskbare, ligesom fedtpletter ikke kan fjernes.
Linolie udvindes af hørfrø og er en unik olie med mange anvendelsesmuligheder. Linolie er det mest anvendte vegetabilske bindemiddel til maling, og det har været brugt i linoliemaling til træ både ude og inde i mere end tre århundreder.
Linolien har en unik indtrængnings- og vedhæftningsevne på mange forskellige overflader, men særligt træ. Linoliens molekyler er meget mindre end træets porer og kan derfor trænge dybt ind i træet. Når linolien hærder, udvides det med helt op til 20%, så træets porer lukkes, på den måde styrkes træets overflade og bliver modstandsdygtigt overfor fugt.
Silikatmaling bruges til facader af mursten, puds og beton og giver en flot og meget holdbar overflade, som tillader muren at ånde. Silikatmaling kan også anvendes indendørs på pudsede eller vandskurede flader, da det er en maling, der er gunstig for indeklimaet. I modsætning til de fleste andre malingstyper danner silikatmaling ikke film, dvs. at malingen ikke danner en hinde på underlagets overflade. Dette er med til at give malingen et kalket udseende og sikrer at overfladen er meget diffusionsåben.
Silikatmalingen trænger ind i underlaget og indgår en uopløselig kemisk forbindelse med det - der sker en forstening, som giver en meget vejrbestandig og slidstærk overflade. Silikatmaling kan ikke skalle af med tiden, medmindre selve underlaget smuldrer.
Danmark ligger oven på noget af den reneste kalk i verden, og kalk har været brugt som byggemateriale fra de ældste tider.
Når man kalker en mur, fordamper vandet, og der optages kulsyre fra luften, hvilket danner et tyndt hårdt lag kalksten på muren. Kalkning af mure har flere fordele. En ordentlig kalkning holder i mange år og kalkede mure ældes med ynde. Den matte overflade smitter ikke af og tilbagekaster lyset på en meget smuk måde.
Et hus der er kalket, har helt særlige åndbare kvaliteter, der gavner indeklimaet og forebygger problemer med fugt. De åbne porer i kalken gør, at muren kan ånde og fugt kan passere igennem.
Kompositionsfarver er emulsionsfarver hvor der i vand er to bindemidler f.eks. olie og lim eller kalk og kasein. Som oftest er disse opskrifter opstået for at strække de dyrere materialer eller for at give malingen specielle egenskaber.
Olie har på grund af sin vægtfylde opdrift i vand og derfor tilsætter man f.eks. lim som til en vis grad forhindrer at oliepartiklerne udskilles. Limen fungerer således som en emulgator udover at være bindemiddel.
i Kompositionsfarve baseret på Kasein og kalk kan ikke alle pigmenter bruges. Til hvide farver bruges der titanhvid og alle jordfarvepigmenterne kan anvendes til kulørte blandinger.
Bladguld er meget tyndt guldblik, der anvendes til forgyldning. Ved fremstillingen udvalses guld til papirtyndt blik, som derpå klippes itu til kvadrater af standardstørrelse. Disse hamres på en glatpoleret granitambolt mellem pergamentblade. Efterhånden som tykkelsen formindskes, øges arealet, så man stadig må klippe ned til standardformatet.
Der hamres videre mellem guldslagerhud, fremstillet af oksetyktarm, indtil man når tykkelser på 0,15-0,10 mm. Intet andet metal kan deformeres så meget, at der kun findes 300-400 atomer på tykkelsen.
Bladguld findes i et utal af kvaliteter helt op til 24 karat De forskellige typer har naturligt forskellig lød.
