STENGADE, HELSINGØR


Bygningen på Stengade i Helsingør er beliggende på gågaden og er fra slutningen af 1700-tallet. Bygningens facade står pudset mens bagfacaden og baghuset er i bindingsværk.


Bindingsværket er på traditionel sjællandsk vis blevet kalket ’over stok og sten’, hvilket vil sige at der er kalket over både mur og bindingsværk.


Bygningen har før kalkningen gennemgået en større restaurering hvor der er blevet udskiftet murtavler og bindingsværk, gamle murtavler og bindingsværk er blevet afrenset før kalkning.


Kalkningen er udført fra rullestillads og lift. Arbejdet er udelukkende udført tidligt om morgenen for at tage hensyn til trafik i gågaden samt de erhvervsdrivende i baggården, afdækning har været udrullet og blevet taget ned igen hver dag.


Bygningen er blevet kalket en gang med hvid kalkmaling og to gange med en laserende okkergul kalkmaling fra St. Astier.


Projektet blev udført på én uge.